SINE-dækning i REGAN Vest

Print

300 meter indgangstunnel til REGAN Vest, 60 meter under den naturlige kridtbakke i Rold Skov. Foto: Lars Horn / Baghuset

Publiceret: 28.02.2020

Når REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) slår dørene op for offentligheden i slutningen af 2021, kan beredskaberne se frem til at kunne tale sammen på det fælles radionet SINE, hvis de skal løse opgaver inde i det 5.500 m2 store bunkeranlæg. 

Indendørs aktivt SINE-anlæg

Nordjyllands Historiske Museum, der har overtaget ejerskabet af REGAN Vest, har valgt at installere et aktivt SINE-anlæg med henblik på at skabe sikkerhed for såvel ansatte som de besøgende og for de beredskabsaktører, der kan komme på arbejde i den store bunker.

REGAN Vest 2

Montering af SINE-antenner oven på loftet af de to ringe inde i en 9 meter høj tunnel i REGAN Vest. Foto: Lars Horn / Baghuset

REGAN Vest blev opført i 1960’erne som civilt arbejds- og opholdssted for bl.a. Danmarks regering og kongehus i tilfælde af en trussel om et forstående atomangreb på Danmark. Med bunkerens placering 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov har de landbaserede SINE-radiosignaler svært ved at trænge ned i bunkeren, og derfor er der nu installeret et indendørs aktivt SINE anlæg, der med egen basestation hjælper radiosignalerne på vej.

Der er flere informationer om løsninger til indendørs dækning via dette link.