Tidsplan 

 

SINE-nettet er nu landsdækkende og godkendt. Det skete i december 2010.

SINE-radioerne har beredskaberne selv købt i takt med, at de er klar til at udskifte deres analoge radiosystemer med SINE.
Langt de fleste kommunale beredskaber er gået over til SINE i forbindelse med, at SINE-nettet blev udrullet i deres landsdel.
Fire ud af fem regioner bruger nu SINE til deres kommunikation, og Region Hovedstaden forventes at overgå til SINE i løbet af 2011
Politiet blev færdig med dets overgang fra politiets analoge radiosystem Thor til SINE i sommeren 2011.

Software til vagtcentralerne er forsinket i forhold til den oprindelige plan. Et forlig med leverandøren betyder, at der leveres en radiodispatchløsning til politiet, mens det resterende behov for kontrolrumsservices er under afklaring med henblik på nyt udbud heraf.
Regionerne og de kommunale beredskaber har koblet sig på SINE-nettet med forskelligt andet udstyr, som matcher det enkelte beredskabs behov.
SINE-systemet mangler stadig software, som kan sikre et nationalt overblik over alle beredskabernes ressourcer i tilfælde af store ulykker eller terrorangreb. SINE-sekretariatet har i foråret 2011 kortlagt beredskabernes behov for den type fælles kontrolrumstjenester. Derefter laver sekretariatet et oplæg til regeringen om behovene og den tekniske løsning samt økonomiberegning. Oplægget forventes sendt i høring i december 2011. Umiddelbart derefter bliver det afleveret til regeringen.